For nogle af AFKBs medlemmer er astrofoto en vigtig del af interessen. Billederne på denne side er alle taget af AFBKs medlemmer og med amatørteleskoper af meget forskellig størrelse.

  Den store Orion tåge/M42

M42 er en tåge i stjernebilledet Orion, hvor der sker stjernedannelse. Den er en af de mest lysstærke tåger. Du kan (på et mørkt sted) se M42 med det blotte øje eller i en alm. prismekikkert. I en prismekikkert vil den imidlertid ikke være så spektakulær som på et langtidseksponeret billede som dette taget af Henning Høst.

     
  Månen

...behøver ikke nærmere introduktion. Men faktisk er det fortsat ikke 100% klart hvordan den er dannet og derfor er den fortsat af videnskabelig interesse. Da månen hverken har "vind eller vejr" er der heller ingen nævneværdig erosion. Derfor findes der millioner af kratere fra meteornedslag på overfladen. De kan ses i en almindelig prismekikkert, men blive endnu mere "dramatiske" i et astronomisk teleskop, som f.eks. på dette billede taget af Søren Skovsgaard.

     
  Komet 17P/Holmes

Som sin berømte fætter Halley's Komet vender Komet Holmes tilbage med jævne mellemrum. Dog sker det noget oftere, da Komet Holmes har en omløbstid på ca. 7 år. Kometer er bla. interessante fordi de er rester fra solsystemets dannelse. Når en komet er tilpas tæt på solen begynder dens overflade at fordampe og den begynder at danne sin karakteristiske hale. Her er fænomenet fanget af Henning Høst i 2007.

     
  Jupiter og de galilæiske måner

Den største planet i solsystemet med den store røde plet. Her optaget med et beskedent 80 mm teleskop af Søren Skovsgaard

     
    M81 og M82

Galakser er andre mælkeveje, dvs. "øer" af stjerner. En galakse som f.eks. M81 til venstre indeholder i omegnen af 250 mia. stjerner og afstanden til de 2 galakser er i runde tal 12 mia lysår. De enkeltstjerner der ses på dette billede er forgrunds-stjerner i vores egen galakse, Mælkevejen. Billedet er taget med et forholdsvis lille teleskop af Søren Skovsgaard

     
    M31 - Andromeda Galaksen

På et mørkt sted kan M31 anes med det blotte øje. Galaksen er godt 2 mio. lysår væk og er det fjerneste objekt der kan ses uden kikkert. Med den kosmologiske målestok er 2 mio. lysår egentlig også kun et stenkast væk. M31 er da også vores "nabo-galakse" og her er den rigtig flot fotograferet af Henning Høst. Nederst på billedet ses også M110 som er en dværggalakse som ledsager M31.